Lise-Lotte Rebel, Helsingør Stifts biskop, blev for alvor kendt i den brede offentlighed, da hun i 2003 fritstillede sognepræsten i Taarbæk, Thorkild Grosbøll, fordi han med sin ”alternative” Gudstro havde tilsidesat folkekirkens bekendelsesgrundlag og skabt forvirring og usikkerhed om, hvad folkekirken står for.
”Bispekåbe – en parafrase” er en omarbejdet version af en kopi af Helsingør Stifts bispekåbe, som er designet og delvist syet af Dronning Margrethe II. Den tunge kåbe er slidset op i tynde bånd, som kan rulles op, så kåben transformeres til et halssmykke, og objektet kan antage et væld af former imellem det fuldt oprullede og det fuldt udrullede.
”Bispekåbe – en parafrase” er et billede på den diskussion, Grosbøll sagen satte i gang om præsternes fortolkningsfrihed og om modernisering af kirken som institution. Man kan deltage i debatten ved at trække i en eller flere af det oprullede smykkes små inviterende flapper af guldstof og give bispekåben en passende form.
”Bispekåbe – en parafrase” er ikke kun et billede på diskussionen om præsternes fortolkningsfrihed. Objektet er selv en fortolkning af et traditionelt ydre værdighedstegn – en fortolkning, der ligesom præsternes fortolkninger af Biblen kan diskuteres.
Et rigsæble er et gammelt symbol på jordkloden og da Marianne Jelved, Det radikale Venstres mangeårige leder, er meget optaget af Danmarks sammenhæng med resten af verden, er objektet til hende inspireret af det rigsæble, der findes i den danske samling af kongelige regalier.
Dette rigsæble er dekoreret med et 1,5 cm bredt bånd, der løber rundt om ”ækvator” og op over ”den nordlige halvkugle”. Marianne Jelveds rigsæble er lavet af en 1,5 cm bred læderrem holdt sammen af to forgyldte led. Det er en ”jordklode” af taskehanke. Objektet henviser til den håndtaske, hun igennem årene er blevet så forbundet med men afspejler også hendes tro på demokratiet.
Tasken med de mange hanke kan ses som en opfordring til omgivelserne om at ”tage fat” og tage ansvar for fællesskabet. Hiver man i en af objektets hanke bliver den større, men en anden hank bliver samtidig mindre. Enhver handling har konsekvenser og ”verden” ændrer form.
De røde og grønne felter, som bliver synlige, når man trækker i hankene henviser til afstemningsknapperne i folketinget. Objektet er et billede på den vilje og lyst til forandring, som Marianne Jelved ved flere lejligheder har fortalt, driver hende, men også på det tovtrækkeri, politik ofte er.
”Dette er en rektorkæde” afspejler Else Marie Bukdahls rolle som både rektor for Det Kongelige Danske Kunstakademi og kunsthistoriker. Rektorkæden er lavet af små led af firkantet sølvtråd, som er sat sammen, så de danner udsagnet ”Dette er en rektorkæde”. Kæden er på én gang værk og værkbeskrivelse, og ”Dette er en rektorkæde” er på flere måder et billede på faget kunsthistorie.
Kædens led henviser til velkendte ordensprincipper som periodisering og kronologisering, der som alle ordensprincipper er ensbetydende med en vis ”stivhed” i omgangen med de enkelte kunstværker. Kæden lægger sig da heller ikke ind til kroppen som normale kæder, men er tværtimod temmelig stiv – på den ene led. På den anden led er rektorkæden fleksibel, idet de mange led kan foldes ud til en lang linie og i princippet foldes til andre udsagn end ”Dette er en rektorkæde”.
Kæden peger på, at kunsthistorie ikke er en entydig metode, men et fag med sin egen historie og dermed skiftende systematikker. Derudover peger kæden på, at moderne kunsthistorie er præget af en højere grad af åbenhed og mangfoldighed i tilgangen til værkerne end tidligere tiders kunsthistorie.
”Jeg leger med sproget og bringer Tafdrup i livsfare ”, til Pia Tafdrup
Sølv
FADTRUP
Sølv
FARTDUP
Sølv
FRU D PAT
Sølv
”JEG LEGER MED SPROGET OG BRINGER TAFDRUP I LIVSFARE", TIL PIA TAFDRUP
”Jeg leger med sproget og bringer Tafdrup i livsfare” er en serie brocher med udgangspunkt i et af Pia Tafdrups egne mange udsagn om sin digtning: ”Jeg leger ikke med sproget. Jeg er i livsfare” (fra: ”Over vandet går jeg: Skitse til en poetik” ).
Jeg har byttet rundt på bogstaverne i Tafdrup og herefter lavet et ”navneskilt” til hver af bogstavkombinationerne: FUPDRAT, FATPRUD, FRAPTUD, FADTRUP, PARDUFT, FARTDUP, PUFDART samt FRU D PAT. Pia Tafdrup er en ivrig ordbogslæser og brocherne blev derfor udstillet som en art tredimensionelt digt med tilhørende ordforklaringer.
