MEDALJON (1999)

”Medaljon” er en moderne version af en klassisk smykketype, og smykkets udgangspunkt er en konkret gammel guldmedaljon, som er integreret i det nye smykke. Den gamle medaljon henviser til smykkehistorien men også til min personlige historie, da den er et arvestykke. ”Medaljon” refererer til begreber og principper kendt fra traditionel historieskrivning som for eksempel kontinuitet, linearitet, udvikling, brud og gentagelse.

”Medaljon” består af fotografier i pasfoto format arrangeret i to strenge: En streng af ens dobbelteksponerede billeder af den gamle medaljons bagside og mit baghoved og en anden streng af ens dobbelteksponerede billeder af den gamle medaljons forside og mit ansigt. I hvert billede er der skåret et ovalt hul, som på begge strenge vokser fra lille til stort fra den ene ende af strengen til den anden. De udskårne huller danner, når billederne samles til en klods, et hulrum svarende til den gamle medaljon i klodsens indre.

Når ”Medaljon” ikke bæres på kroppen er billederne samlet, og smykket fungerer som en slags smykkeskrin for den gamle medaljon. Når bæreren tager smykket på, folder medaljonen sig automatisk ud, og det private indre rum, som er så karakteristisk for traditionelle medaljoner, forsvinder. ”Medaljon” er umiddelbart et ”ekshibitionistisk” smykke, men selvom det vender vrangen ud på sig selv, er det samtidig fuld af hemmeligheder. ”Medaljon” inviterer til overvejelser vedrørende forholdet mellem indhold og overflade samt til diskussion af, om grænserne mellem privat og offentligt har forandret sig på grund af måden, vi omgås billeder på i dag – ikke mindst på Internettet.