HoMA er et formelt projekt, en serie cylindre lavet af mindre cylindre – en leg med skalering og en undersøgelse af forholdet mellem del og helhed. Men fordi cylindrene er lavet af perlebrætsperler er de mere end blot formelle. De er desuden ”syet sammen” med tråde på kryds og tværs; en tidskrævende, ensformig teknik, der minder om gamle velkendte husflidsteknikker.

[Læs mere]

Cylindrene ”flirter” altså allerede i udgangspunktet med noget ikke-formelt, noget fortællende. Og dette aspekt blev de besøgende på udstillingen opfordret til at forstærke ved at tage cylindrene med rundt i hjemmet og anbringe dem på hylder, i skuffer og skabe i dialog med kopper og dimser med funktion og/eller affektion. De abstrakte cylindre viste sig at være stærkt påvirkelige og transformeredes let til noget der lignede noget hjemligt. Og det er en af HoMAs pointer, at pege på i hvor høj grad objekter påvirkes af de omgivelser, de sættes i. Den hvide farve refererer til begrebet ”the white cube”, forestillingen om at et udstillingsrum kan være neutralt.

Det legende element er vigtigt i projektet – det hører hjemmet til. Udstillingsgæsterne inviteredes til at lege med men også til at dokumentere legen med et vedlagt engangskamera. Billederne blev fremkaldt undervejs i udstillingsperioden og hængt op i den hvide museumsbase, som langsomt forvandlede sig til noget, der mindede mere om en opslagstavle med familiebilleder og huskesedler end et udstillingspodie.