De ”muterede” stofruller er anbragt i en sort trækonstruktion, som ud over at forholde sig konkret til RUMMETs markante vinduer har referencer til en klassisk skaftevæv men også til et moderne transportbånd. Konstruktionen spænder på tværs i udstillingslokalet og leger med forestillingen om at fortsætte på den anden side af rummets vægge som en påmindelse om de store åbne rum i den tidligere Brandts Klædefabrik.

I tre ruller er der arbejdet med optrevling, og jeg har undersøgt, hvordan forskellige frynselængder arter sig. Lange frynser har en tendens til at klumpe sig sammen i modsætning til korte, hvor trådene holder sig adskilte. Korte frynser er desuden selvbærende, så de får et strittende udtryk; lange frynser er så tunge, at de hænger.

Den kokonagtige stofrulle (l:50cm, ø:20cm) på billedet ovenfor er skabt ud fra et på forhånd vedtaget princip: Stofbredden er gjort en tråd smallere i hver side for hver oprulningsrunde. Senere to tråde, herefter tre tråde og til sidst fire tråde i hver side for hver runde. En anden stofrulle (placeret i midten på gulvet på billedet af den samlede installation) er blevet til ud fra et lignende princip: Stofbredden er gjort en tråd smallere for hver halvanden meter. Stofrullernes form er ”ubevidst” eller ”tilfældig” i den forstand, at de er resultatet af en produktionsopskrift.

I en skævt oprullet ”mutant” betyder den tynde vægttykkelse i rullens ene ende, at stoflagene her trækker sig lidt sammen, så kanten bølger dekorativt – en helt uventet foræring og et resultat af stoffets egen ”vilje”. Stofbanen har desuden to forskellige kant-typer, en revet, som giver en velour-agtig blød overflade og en klippet, som giver en glat overflade.