Katrine Borup

Vester Søgade 58, 3.th
1601 København V — Denmark

+45 53 34 83 89
katborup@gmail.com

English Tilbage

STOF TIL EFTERTANKE (2023)

Et enkelt princip og en velkendt form, STOFRULLEN, har dannet udgangspunkt for installationen ”STOF TIL EFTERTANKE” i Dina Vejlings udstillingslokale RUMMET. Galleriets beliggenhed i det gamle Brandts Klædefabrik har styret materialevalg og koncept.

”STOF TIL EFTERTANKE” er en serie objekter lavet af lange baner af ubleget lagenlærred, der er rullet sammen. Undervejs er der på forskellig vis arbejdet med stoffet. Det har givet stofrullerne atypiske former – nogle er ”muterede” i en grad, så de dårligt kan genkendes som stofruller.

”STOF TIL EFTERTANKE” er en slags systematisk grundforskning. På klassisk kunsthåndværkermaner har jeg undersøgt stoffets egen ”natur” inden for rammerne af stofrullekonceptet. Men projektet har også et fortællende lag. Den sorte trækonstruktion, som fungerer som en slags podie for stofrullerne, leger med udstillingsstedets historie (som en skygge fra fortiden) og giver mindelser til de store maskiner, som tidligere ”boede” i fabrikken.

”STOF TIL EFTERTANKE” kan også ses som en slags fremtidsforestilling: Mange af de ”muterede” stofruller har naturreferencer, og undervejs i arbejdet med den samlede installation har Tjernobyl og den svenske bilkirkegård ved Ryd været vigtige inspirationskilder. Naturen, der vokser ind over kulturen. Udviklingen ruller…..

STOF TIL EFTERTANKE, installation
Col xl stofttileftertanke installation

STOF TIL EFTERTANKE

RUMMET/Dina Vejling, Brandts Passage, Odense
Samlet installation, l:5m h:2,2m b:1,1m
Sort mdf og ubleget lagenlærred
Foto: Ole Akhøj

De ”muterede” stofruller er anbragt i en sort trækonstruktion, som ud over at forholde sig konkret til RUMMETs markante vinduer har referencer til en klassisk skaftevæv men også til et moderne transportbånd. Konstruktionen spænder på tværs i udstillingslokalet og leger med forestillingen om at fortsætte på den anden side af rummets vægge som en påmindelse om de store åbne rum i den tidligere Brandts Klædefabrik.

STOF TIL EFTERTANKE
Col xl stofttileftertanke kortefrynser

STOF TIL EFTERTANKE

Rulle med korte (selvbærende) frynser, 5 cm lange
Ubleget lagenlærred
Mål: h:54cm, ø:11(rullen)/20cm
Foto: Ole Akhøj

Col xl stofttileftertanke langefrynsermedh nder

STOF TIL EFTERTANKE

Rulle med frynser af varierende længde (stofbanen er desuden gjort smallere under oprulningen)
Ubleget lagenlærred
Mål: h:38cm, ø:14(rullen)/23 cm
Foto: Ole Akhøj

I tre ruller er der arbejdet med optrevling, og jeg har undersøgt, hvordan forskellige frynselængder arter sig. Lange frynser har en tendens til at klumpe sig sammen i modsætning til korte, hvor trådene holder sig adskilte. Korte frynser er desuden selvbærende, så de får et strittende udtryk; lange frynser er så tunge, at de hænger.

STOF TIL EFTERTANKE, udsnit og kokon
Col xl stofttileftertanke installationsudsnit

STOF TIL EFTERTANKE

Udsnit af den samlede installation
Sort mdf og ubleget lagenlærred
Foto: Ole Akhøj

Col xl stofttileftertanke kokoniv v

STOF TIL EFTERTANKE

Udsnit af den samlede installation
Sort mdf og ubleget lagenlærred
Foto: Ole Akhøj

Den kokonagtige stofrulle (l:50cm, ø:20cm) på billedet ovenfor er skabt ud fra et på forhånd vedtaget princip: Stofbredden er gjort en tråd smallere i hver side for hver oprulningsrunde. Senere to tråde, herefter tre tråde og til sidst fire tråde i hver side for hver runde. En anden stofrulle (placeret i midten på gulvet på billedet af den samlede installation) er blevet til ud fra et lignende princip: Stofbredden er gjort en tråd smallere for hver halvanden meter. Stofrullernes form er ”ubevidst” eller ”tilfældig” i den forstand, at de er resultatet af en produktionsopskrift.

STOF TIL EFTERTANKE, bølgekant
Col xl stofttileftertanke b lgekant

STOF TIL EFTERTANKE

Bølgekanten er resultat af, at stofbanen er rullet skævt op
Ubleget lagenlærred
Mål: l:44cm, ø:15cm
Foto: Ole Akhøj

I en skævt oprullet ”mutant” betyder den tynde vægttykkelse i rullens ene ende, at stoflagene her trækker sig lidt sammen, så kanten bølger dekorativt – en helt uventet foræring og et resultat af stoffets egen ”vilje”. Stofbanen har desuden to forskellige kant-typer, en revet, som giver en velour-agtig blød overflade og en klippet, som giver en glat overflade.

STOF TIL EFTERTANKE, blomst og skåle samt plisse
Col xl stofttileftertanke blomstsk le

STOF TIL EFTERTANKE

Ubleget lagenlærred
Foto: Ole Akhøj

Col xl stofttileftertanke plisse1

STOF TIL EFTERTANKE

Ubleget lagenlærred, plisseret/læg (stofbredden er klippet smallere under oprulningen)
Mål: h:54cm, ø:23cm
Foto: Ole Akhøj

Col xl stofttileftertanke plisse2

STOF TIL EFTERTANKE

Ubleget lagenlærred, plisseret/læg (stofbredden er klippet smallere under oprulningen)
Det samme objekt som ovenfor med mere udfoldede læg i den ene ende
Foto: Ole Akhøj